Neko Harbour – 12 . februar 2019

64°50’S 62°33’W

Over frokosten sejlede vi et lille stykke til Neko Harbour, opkaldt efter hvalskibet Neko, der netop her ofte søgte ly for uvejr. 

Udover æselpingviner bød det på en helt fantastisk udsigt over bugten, skibet og gletchere. 

Jeg havde meldt mig som hjælper for indsamling af videnskabelige data. På en eksakt position i bugten målte vi lufttemperatur, vandtemperatur, sigtbarhed og sendte et måleinstrument 60 meter ned, hvor det målte bl.a. temperatur undervejs. Derudover lavede vi vandanalyser med indsamling af plante- og dyreliv i vandoverfladen.
Det er del af et amerikansk forskningsprojekt, der skal undersøge antallet af det plankton, der lever i overfladen over tiden. Det plankton er meget vigtig i fødekæden for hele Antarktis dyreliv og så producerer det en meget stor del af jordens ilt.

Det var både meget spændende og lærerigt. 

En flaske overfladevand gøres klar til forsegling. Det kommes lidt gift i flasken for at dræbe alt levende. Det gjorde man ikke i begyndelsen, med det resultat at den største dyreart havde spist resten, da flasken blev åbnet på universitet måneder senere.

Der var heldigvis også tid til at komme i land og se flere æselpingviner. 😃🐧 Samt bestige den 100 meter høje bakke og nyde den fantastiske udsigt over den naturlige havn og gletsjerne.

Bugten var ret isfyldt, men gummibåderne klarede det helt fint.
Den flotte udsigt fra toppen.
Gletsjeren kælver. Mens vi var i zodiacen knækkede et stort stykke af en gletcher ned i bugten og forårsagede en stor bølge. Skibet vippede kraftigt, men vi mærkede det nærmest ikke i vores lille gummibåd. 
Bakkebestigning
Nærkig på en gletsjer med de dybblå farver.
Styrtdykkende fugl.
Vi så en del pukkelhvaler, men jeg havde dog ikke nogen næroplevelser. Nogle var så heldig at se dem ret tæt på, mens de var ude i zodiacs.
Efter en tur i vandet skal kroppen rystes – som en våd hund.
Derefter skal vingerne tørres.
Der var bestemt ikke flot hvid sne og renskurede pingvinger overalt. Denne unge har tydeligvis været i nærkontakt med mudderet som udover jord mest består af pingvinlort.

En af pingvinkolonierme, der ganske som alle de andre stank ganske kraftig af pingvinlort. Ofte kunne vi på hundrede meters afstand lugte pingvinerne før end vi kunne se dem. Lugten kan vist bedst sammelignes med en hønsegårds.
Noget kunne tyde på, at det ikke er første gang, denne fugl sidder her.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *