Port Lockroy og Jouglar Point – 13. februar 2019

64° 49.6’ S 63 30.2’ W

Efter et velfortjent hvil og frokost var skibet nået til Port Lockroy, det mest besøgte sted på Antarktis. Den gamle engelske base blev bygget efter 2. Verdenskrig og fungerede som sådan indtil 1960’erne. I 90’erne blev husene restaureret og rummer i dag et lille museum og ikke mindst en meget velbesøgt shop – samt muligheden for at sende breve hjem fra verdens sydligste beliggende postkontor. Det sender årligt mere end 70.000 forsendelser fra de ca. 20.000 turister, der kommer hvert år.

Et kig ind i køkkenet på museet. Udvalg af diverse konserves som mandskabet har måtte leve af i de måske otte måneder, de kunne være uden forsyninger. Udover selvfølgelig hvad de kunne fange i naturen.
Uldundertøjet hængt til tørre over komfuret, hvor varmedunken også ligger klar.
Sovepladserne med pin-uppiger tegnet på væggene.
Hvis nu man skulle stå med nogle pingvinæg og lidt sælhjerne.
Blåøjet skarv.
Kan man blive træt af at kigge på pingvinunger? Jeg kan ikke, så her kommer lige en serie.
De fleste af ungerne var blevet forladt af deres forældre og var derfor meget kontaktsøgende og nysgerrige. En enkelt lagde sig oven på min vandtætte sæk med kameraudstyr, så jeg blev lidt i tvivl om jeg måtte opgive sækken eller måtte tage ungen med hjem. Den faldt dog snart ned af sækken, så jeg hurtigt kunne snuppe den igen.
Ungerne var igang med at skifte fjerdragt fra den dunede til den mere vandbestandige.

.