Horseshoe Island – 15. februar 2019

I løbet af natten var vi kommet syd for øen Adelaide ind i Marguerite bugten.

Den første morgen med noget, der lignede en solopgang.
Smukke isbjerge i morgenlyset.
Morgensolen skinner på de sneklædte bjerge med toppen dækket i tåge.
Når vi kiggede på sejlplanen om morgenen den 15. kunne man få den forestilling at kaptajnen havde kigget lige dybt nok i glasset aftenen før. Forklaringen var dog at på grund af kraftig vind havde vi sejlet i ottetal det meste af morgenen inden vi kunne kaste anker ved øen.

På Horseshoe Island havde der også været en engelsk base indtil 1960’erne. Base Y. Alle de engelske baser har navn efter alfabetet, startende med A.
Selv om det så ud som om at basen var forladt i stor hast, var den i god stand og ville nok stadig kunne bruges efter lidt knofedt.
Alle vinduer var tilskoddet og der var helt mørkt inde i husene, så ingen billeder indefra denne gang.

Der var ikke så mange dyr omkring basen, men dog fik vi endelig set en ny art pingviner – Adelie.

Et par robåde der var noget medtaget af 50 års vind og vejr.
Hytterne kunne også godt trænge til lidt frisk maling.
Man kunne se tydelige kobberforekomster i jorden.
Adeliepingvinerne kan blive mellem 46 to 71 cm høje og dermed ca. 20 cm mindre end æselpingvinerne. Men gengæld mere livlige og underholdende at følge.
Her er en voksen og dens unge i den mere dunede pels.