Kategorier
Uncategorized

Elephant Island – 18. februar 2019

62° 49’ S 60° 55’ W

Den sidste dag ved Antarktis skulle have været på Bally Head på Deception Island, bosted for mere end 100.000 rempingvinger. Men 2-3 meter høje bølger på stranden ændrede planerne. Vi sejlede lidt nordpå til øen Livingston og lagde om formiddagen til ved Elephant Point og om eftermiddagen ved Hannah Point.
Stranden ved Elephant Point var fyldt med mange meget nysgerrige æselpingvinunger. De havde samlet sig ved stranden for tage mod til sig og springe i havet men var ekstremt interesseret i disse mennesketyper der lige kom forbi.
Der var også en del søelefanter, der bare lå og drev den af på stranden.

Vi så kun æselpingvinunger, men de var meget nysgerrige om kom helt tæt på os.
Søelefanter.
Søelefanter – læg mærke til den, der ligger nederst, klemt under hanen.
De kom meget tæt på.
Søelefant
Søelefant.
Et par sydlige pelssæler.
Jeg er ret overbevist om, at pingvinerne troede det var en – meget tynd – voksenpingvin, grundet det orange flag.
Kategorier
Uncategorized

Port Lockroy og Jouglar Point – 13. februar 2019

64° 49.6’ S 63 30.2’ W

Efter et velfortjent hvil og frokost var skibet nået til Port Lockroy, det mest besøgte sted på Antarktis. Den gamle engelske base blev bygget efter 2. Verdenskrig og fungerede som sådan indtil 1960’erne. I 90’erne blev husene restaureret og rummer i dag et lille museum og ikke mindst en meget velbesøgt shop – samt muligheden for at sende breve hjem fra verdens sydligste beliggende postkontor. Det sender årligt mere end 70.000 forsendelser fra de ca. 20.000 turister, der kommer hvert år.

Et kig ind i køkkenet på museet. Udvalg af diverse konserves som mandskabet har måtte leve af i de måske otte måneder, de kunne være uden forsyninger. Udover selvfølgelig hvad de kunne fange i naturen.
Uldundertøjet hængt til tørre over komfuret, hvor varmedunken også ligger klar.
Sovepladserne med pin-uppiger tegnet på væggene.
Hvis nu man skulle stå med nogle pingvinæg og lidt sælhjerne.
Blåøjet skarv.
Kan man blive træt af at kigge på pingvinunger? Jeg kan ikke, så her kommer lige en serie.
De fleste af ungerne var blevet forladt af deres forældre og var derfor meget kontaktsøgende og nysgerrige. En enkelt lagde sig oven på min vandtætte sæk med kameraudstyr, så jeg blev lidt i tvivl om jeg måtte opgive sækken eller måtte tage ungen med hjem. Den faldt dog snart ned af sækken, så jeg hurtigt kunne snuppe den igen.
Ungerne var igang med at skifte fjerdragt fra den dunede til den mere vandbestandige.

.

Kategorier
Uncategorized

Paradise Bay – 13. februar 2019

64° 50.4’ S 62° 51.21’ W

Vi ankrede op i Paradise Bay med fuldstændig blikstille vand, overskyet og let sne. Endnu en dag uden megen sol – noget som skulle vise sig at være symptomatisk for alle dagene ved Antarktis.
Vi lagde til ved den Argentinske base Almirante Brown, hvor der nok en gang var mange æselpingviner og en slående udsigt fra en lille bakke.

Antarktis ejes ikke af nogen lande, men omkring 20 lande gør krav på diverse landområder, men det har ingen praktisk betydning.
aLandene har dog rigtig mange forskningsbaser fordelt rundt på hele kontinentet.
På vej op ad den lille bakke.
En del valgte at rutsje ned ad bakken i deres regntøj. Men af hensyn til risiko for helbred og fotoudstyr, gik jeg dog ned igen.
Udsigt fra toppen med et par zodiacs, der var ret tæt på et par pukkelhvaler.
Som jeg desværre kun så ovenfra.
En gletsjer.
Æselpingvinunge, der er ved at smide dunene.
En pingvin der har været for tæt på en søleopard eller bare meget adræt?
Efter den lille bakketur kom vi rundt i bugten ved Skontorp Cove.
Det stille vand reflekterede smukt de sneklædte bakker og gletsjerne.
Der var også et par krillsæler, der nød stilheden og sceneriet.