Så er drømmerejsen begyndt. Sidder i Aviatorloungen i CPH og venter på flyet til Paris og videre til Santiago, Chile.

Her skal jeg være i to dage inden jeg den 31. januar rejser videre til Påskeøen – Rapa Nui –ude i Stillehavet. Hver venter forhåbentligt seks fantastiske dage med mange Moai’er – stenfigurer samt den årlige festival Tapati.

Den 7.-8 februar rejser jeg via Santiago og Buenos Aires til Ushuaia i det sydligste Argentina. Herfra tager jeg Grenå-Hundestedfærgen (lettere ombygget siden 1970’erne) videre til Antarktis på et 14-dages togt med forhåbentligt en masse flotte isbjerge, pingviner, sæler og andre unikke oplevelser.

Turen slutter af med et par dage i Buenos Aires med bøffer, rødvin og lidt sommersol.
Håber I vil følge med 🙂