Videre mod Antarktis

Fløj til Santiago på Premiere Business med LATAM. Kun 20% dyrere end økonomiklasse. Det var så meget pengene værd! Med sådan luksus – i forhold til økonomiklasse – må flyveturen gerne tage mange timer. 🙂 Jeg får næsten lyst til at klage over, at den ene rødvin var udgået og der kun var en mulighed mht. dessert. 

Men også tid til at gøre status på Påskeøen. I like! 

Der er en utrolig afslappet stemning og man møder kun venlige mennesker. Max antal nye turister pr. dag er i højsæsonen nok også under 1000, så de lokale når nok aldrig at blive helt vildt irriteret over os turister.
Turisme er selvfølgelig nok også den suverænt største indtægtskilde på øen…

Man støder på heste overalt på øen.

Når at når man besøger selv de mest berømte seværdigheder ser man max 100-200 (ved sol-og solnedgang) og oftest kun 10-20 andre og man siger pænt hej når man mødes.

Det kan klart anbefales at leje køretøj for at komme rundt til seværdighederne. Selv om øen er ret lille med 20 km til det fjerneste punkt er det vel langt at vandre i den stegende hede. Specielt når man som jeg gerne vil tage solopgangsbilleder kl. 7 og køreturen på hullede veje tager 30-40 minutter at køre 15 km.

Ja, det var jo ikke en BMW… Men jeg fik alligevel kørt næsten 300 km på de tre dage.

Fem dage på øen er nok optimalt afhængigt af hvor maoi-interesseret man er 🙂 De tre dage på MC var fint og et par dage til se byen, slappe af mm er perfekt. Hvis der er samtidig er Tapati-festival kan man sagtens bruge et par ekstra dage.

Øens suverænt dyreste hotel ligger opført på gammelt hellig land, så de lokale protesterer over at den chilenske regering har givet lov til opførelsen.

Priser

Det er forholdsvist dyrt på Påskeøen – det er Chile faktisk også. 50 kr for den udmærkede lokale øl på restaurant og 150-200 for et hovedmåltid. På grund af Tapati-festivalen var der opstillet en del boder med mad som jeg primært benyttede mig af og kun spiste på restaurant to gange. Ej heller så spændende at alene sidde på restaurant uden sin hustru.

En lækker tunlasagne med lokal øl.

Det koster $80 at få en billet med adgang til nationalparken med seværdighederne.

Flugtvej i tilfælde af tsunami. Selvfølgelig altid en risiko når øen ligger midt i Stillehavet. Sidst Chile havde et kraftigt jordskælv var der varslet tsunami, men der kom ingen. Og byen ligger også væk fra fastlandet og er derfor mindre udsat. Ahu Tongiriki – de 15 maoi’er fra solopgangsbillederne væltede og blev skyllet flere hundrede meter ind i land under en tsunami i 1960. De blev restaurerer med hjælp fra Japan.

Der bor næsten 7000 mennesker på øen og lidt over halvdelen anser sig som oprindelige folk stammende fra de 118 der var tilbage i 1800-tallet. Faktisk var det kun 36 af dem der fik efterkommere. Da stort set alle bor i byen Haga Roa er resten af øen ret øde med flotte naturområder, vilde heste og lidt fritgående kvæg. 

De næste dage bliver transportdage. Først tilbage til Santiago med en overnatning og derefter videre til Buenos Aires hvor der heller ikke bliver til meget mere end en overnatning inden turen går mod verdens sydligste beliggende by Ushuaia. Her venter skibet der i 14 dage skal være mit hjem sammen med 133 andre. Der er formentlig hverken internet eller telefonforbindelse så bloggen lukker ned for et par uger. Men opdateres selvfølgelig så snart den civiliserede wifi-verden nås igen.

Stien ind til mit hotel, Taha Tai.
Morgenmadsudsigten,
Vel en fregatfugl.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *