Straks efter morgenmaden lettede vi anker og sejlede mod Red Rock Ridge, hjemsted for en meget stor koloni af Adeliepingviner.
Men meget kraftig vind og 2-3 m høje bølger umuliggjorde landgang. Besætningen besluttede derfor at sejle sydpå så langt vi kunne, inden isen ville stoppe os.
Det blev en meget smuk sejlads med utrolige isbjerge og snelandskaber.
Vi nåede til 68°39,5’S – det sydligste skibet nogen sinde havde været. Også det sydligste meget af personalet havde været.
Foreviget af skibets fotograf Jacqueline Deely
Ekspedionslederen Jonathan havde dagen før ringet til den argentinske base ved San Martin og spurgt om de lige ville have 124 gæster. De havde ikke set andre mennesker i 18 måneder, siden de var kommet til basen. Om det var muligheden for menneskelig kontakt eller frisk frugt og grøntsager, der gjorde udslaget, er svært at sige, men de ville gerne se os.
Bølgerne var dog alt for kraftige til at, vi alle kunne komme i land med bådene, så det endte med at kun nogle fra besætningen sejlede ind og gav dem frisk frugt og grønt.
Vi sejlede derefter for første gang nordpå igen. Ikke at rejsen var slut – der var stadig nogle landgange tilbage inden Drakes Passage ventede.
