Et nærkig på det antarktiske fødenet

Da vi forlod Hannah Point og sejlede lidt rundt, så vi søleoparder, der ledte efter bytte, så vi blev i området og det varede ikke længe inden der var gevinst. Det blev nogle drabelige og voldsomme billeder…
Søleoparder kan spise mellem 10-15 pingviner om dagen og de uerfarne pingvinunger er det lette offer.

Den kan blive op til 3,5 meter lange og veje op til 600 kg.
Deres primær føde er sæler og kun 10% kommer fra pingviner.
Pingvinen er fanget og måske stadig levende. Der gik over 15 minutter fra dette billede til pingvinen var flået og fortæret.
Man kan næsten se frygten i pingvinens øjne.
Både for at slå pingvinen ihjel og for at få den flået bliver den slynget kraftigt rundt i vandet.
Det blev “desværre” vores tur til at komme tilbage til båden, så jeg fik ingen blodige billeder af søleoparden, der havde fået flået hoved og indmad ud af pingvinen – men som det ses var der andre både der fik det syn helt tæt på.