Der er aften og sidder og kigger på billeder fra middagens lille gåtur op til vulkanen Ranu Kau – med chilensk rødvin i glasset og Steppeulvevinder Peter som baggrundsmusik. 🙂
På kanten mellem vulkanen og Stillehavet i 400 m højde finder man Orongo, et religiøst centrum for øen op til 1860’erne. Fuglemandskulturen.
Fjernsynet viser Super Bowl i baggrunden – mere spændende end målrig. Meget sjovt at det der rent faktisk stadig er lyst udenfor 🙂
I dag var sidste dag med motorcykel, så de næste dage skal gå med Tapati-festivalen og oplade med sol inden Antarktis kalder.
Heldigvis står solen først lidt i otte, så man kan tage natbilleder indtil ved syv-tiden. Her er et par forsøg mere. Det er helt fantastisk at stå her midt i Stillehavet uden generende lys og se hele stjernehimmelen og mælkevejen.
Vil prøve at komme op et par tidlige morgener mere og gøre endnu et par forsøg.
Det seneste døgn er der blevet taget rigtig mange billeder, så det kan være svært at vælge ud til dagens indslag – så her følger et lidt tilfældigt udvalg.
Jeg har lejet en motorcykel i tre dage for at kunne komme ud og udforske øen. I aftes fik jeg kørt øen rundt – vel 40-50 km – i både regnvejr og skyfri himmel.
Fra Wikipedia:
“Moai er stenstatuer på Påskeøen. I de fleste tilfælde er statuerne monolitiske, dvs. at de er hugget ud af én enkelt stenblok, men nogle har en ekstra, særskilt sten pukau anbragt oven på hovedet. Der er pt. registreret 887 Moai, som er fordelt rundt på hele øen. De fleste moai blev hugget ud af klippen ved Rano Raraku, hvor der findes næsten 400 andre moai i forskellige stadier af fuldførelse. Stenbruddet dér ser ud til at være opgivet med ét slag, for man finder halvt udhuggede statuer, som er efterladt i klippen. Næsten alle de færdige moai blev væltet af øens indfødte beboere i den periode, der fulgte, efter at statuerne var opstillet. Som regel bliver de betegnet som “hoveder”, men mange moai har skuldre, arme og kroppe, som er blevet begravet i årenes løb.”
De næste seks dage skal jeg udforske den ekstremt øde beliggende Påskeø. Der er 3500 km til det Sydamerikanske fastland og 1500 km til den nærmeste ø.
Øen er mest kendt for sine mere mange hundrede stenskulpturer også kaldt moai rejst i årene 1250-1500.
I morgen begynder den årlige festival Tapati med dans og mange konkurrencer. Den varer i 14 dage, så mon ikke jeg får set lidt af den også.
Den anden dag i Santiago lagde jeg ud med at bestige det lokale udsigtspunkt – Cerro San Cristóbal.
Varmen taget i betragtning valgte jeg dog at tage en svævebane derop, hvor det sikkert er en fantastisk udsigt når ikke smoggen ligger og skærmer.
Nedad tog jeg en kabelbane der endte direkte i Santiagos svar på Jomfru Ane Gade – dog noget større og meget stille i betragtning af det stadig var formiddag.
Næste stop rundt i byen var en rask gåtur på et par kilometer hen til byens marked. Her var der uendelige boder med lækker grøntsager, frugt, krydderier, kød, blomster og alt der behøves til ens madlavning. Der var mange bygninger og jeg så sikkert ikke dem alle, men der var der også mange restauranter – og en bar.
Videre gik turen gennem nogle interessante kvarterer med grafitti og flotte huse.
Meget karakteristisk er der ofte mange skyggefulde træer langs gaderne.
Jeg havde om aftenen bestilt bord på Boragó, udnævnt til at være den 27. bedste restaurant i verden sidste år. De går meget op i lokale råvarer plukket, samlet og dyrket i hele Chile.
Jeg gik all in med 16 anretninger med otte vine – og en masse vand.
Det var en meget spændende oplevelse med ingredienser, jeg formentlig aldrig kommer til at smage igen. Retterne blev utrolig flot præsenteret men ikke alt passede til dansk tilpassede smagsløg.
Efter jeg var færdig med at spise blev jeg inviteret backstage i deres idéudviklingslokale hvor de også eksperimenterer med fermantering med forskellige metoder.
Ankom til Santiago ved 10-tiden lokaltid og efter et par timer i lufthavnen med paskontrol, afhentning af bagage og bagagetjek kom jeg til mit hotel lidt uden for centrum.
Dagen blev brugt til vandre lidt rundt i centrum og nyde et par gode lokale øl og aftensmad.
Dagen blev sluttet af med en dukkert i hotellets tagpool.
Onsdag skal jeg ud og udforske endnu mere af Santiago.
Så er drømmerejsen begyndt. Sidder i Aviatorloungen i CPH og venter på flyet til Paris og videre til Santiago, Chile.
Her skal jeg være i to dage inden jeg den 31. januar rejser videre til Påskeøen – Rapa Nui –ude i Stillehavet. Hver venter forhåbentligt seks fantastiske dage med mange Moai’er – stenfigurer samt den årlige festival Tapati.
Den 7.-8 februar rejser jeg via Santiago og Buenos Aires til Ushuaia i det sydligste Argentina. Herfra tager jeg Grenå-Hundestedfærgen (lettere ombygget siden 1970’erne) videre til Antarktis på et 14-dages togt med forhåbentligt en masse flotte isbjerge, pingviner, sæler og andre unikke oplevelser.
Turen slutter af med et par dage i Buenos Aires med bøffer, rødvin og lidt sommersol.
Håber I vil følge med 🙂
Visited this absolutely beautiful Stadium in October 2018. It was built in marple in 330 BC and renovated for the Olympic Games in 1896.
