Op til Orongo

Der er aften og sidder og kigger på billeder fra middagens lille gåtur op til vulkanen Ranu Kau – med chilensk rødvin i glasset og Steppeulvevinder Peter som baggrundsmusik. 🙂
På kanten mellem vulkanen og Stillehavet i 400 m højde finder man Orongo, et religiøst centrum for øen op til 1860’erne. Fuglemandskulturen.

Første del opad var ret skyggefuld, men varmt.
Mødte denne familie undervejs.
Heldigvis var der placeret nogle bænke til trætte mænd.
Skøn udsigt på vejen op.
Krateret med sin helt egen biodiversitet.
På vej hen til de kultiske huse ved Orongo.
Et af ritualerne ved fuglemandskulturen var at når en bestemt terne lagde æg var det en konkurrence at svømmer ud til en af de små øer og hente det første æg.
Flotte restaurerede kulthuse efter vesterlændinge gennem tiden har raseret dem for at finde skatte.
Den eneste maoi der ikke stadig er på Rapa Nul findes på British Museum og netop fjernet herfra. Der er har netop været en delegation herfra i London for at få den tilbage – ikke mindst på grund af den mytologiske betydning for netop denne maoi.
På vej tilbage var det begyndt at regne i krateret.
Going down 🙂
Vel en slags tidsel?

Mens der er Super Bowl

Fjernsynet viser Super Bowl i baggrunden – mere spændende end målrig. Meget sjovt at det der rent faktisk stadig er lyst udenfor 🙂
I dag var sidste dag med motorcykel, så de næste dage skal gå med Tapati-festivalen og oplade med sol inden Antarktis kalder.

Et billede der meget godt viser både den rå natur og det meget skiftende vejr.
Solskin nogle steder og voldsom regn andre steder
Smukke landskaber inde i landet.
Ahu Akivi. Vist de eneste maoi, der kigger mod havet, men de står et godt stykke inde landet.
Udover huller i vejene skal man også passe på vilde heste og fritgående kvæg.
Et af byens vandhuller.

Midt om natten

Heldigvis står solen først lidt i otte, så man kan tage natbilleder indtil ved syv-tiden. Her er et par forsøg mere. Det er helt fantastisk at stå her midt i Stillehavet uden generende lys og se hele stjernehimmelen og mælkevejen.
Vil prøve at komme op et par tidlige morgener mere og gøre endnu et par forsøg.

Ahu Tongariki, Rapi Nui.
Tror moai’erne er blevet ramt af nogle billygter, siden de sådan lyser op.
Ahu Tongariki, Rapa Nui

Et døgn mere, men de samme motiver…

Det seneste døgn er der blevet taget rigtig mange billeder, så det kan være svært at vælge ud til dagens indslag – så her følger et lidt tilfældigt udvalg.

Mit første forsøg med billeder af stjernehimmelen i mange år. Må testet videre.
De står der stadig på Ahu Tongariki
Og solen står stadig op hver dag.
En fugl oven på en moai
Ved ikke hvilken leg, de drenge leger om natten, men der er tydeligvis nogen, der skubber!
Festivalen Tapati er i fuld gang. Startende med en disiplin bestående af siddende på en sivkano, løb med nogle bananer og svøm på en sivkano. Så vanvittigt hårdt ud.
Endnu nogle maoi’er – denne gang på øens bedste/eneste sandstrand,

Første døgn på Rapa Nui

Jeg har lejet en motorcykel i tre dage for at kunne komme ud og udforske øen. I aftes fik jeg kørt øen rundt – vel 40-50 km – i både regnvejr og skyfri himmel.

Fra Wikipedia:
“Moai er stenstatuer på Påskeøen. I de fleste tilfælde er statuerne monolitiske, dvs. at de er hugget ud af én enkelt stenblok, men nogle har en ekstra, særskilt sten pukau anbragt oven på hovedet. Der er pt. registreret 887 Moai, som er fordelt rundt på hele øen. De fleste moai blev hugget ud af klippen ved Rano Raraku, hvor der findes næsten 400 andre moai i forskellige stadier af fuldførelse. Stenbruddet dér ser ud til at være opgivet med ét slag, for man finder halvt udhuggede statuer, som er efterladt i klippen. Næsten alle de færdige moai blev væltet af øens indfødte beboere i den periode, der fulgte, efter at statuerne var opstillet. Som regel bliver de betegnet som “hoveder”, men mange moai har skuldre, arme og kroppe, som er blevet begravet i årenes løb.”

Ahu Tongariki. Den største samling af moai på øen og stedet at se solopgang ca 20 km fra byen. Den flotte fyr i forgrunden kaldes “Den Rejsende Maoi”
Solnedgangen var fotomæssigt noget skuffende, men hyggeligt med nok 100 mennesker der sad og nød forestillingen.
Ahu Tongariki
Kl. 7 om morgenen – Ahu Tongariki med en lille måne i det høje.
Ahu Tongariki
Det klassiske “puddlegram”
Ahu Tongariki
Hvor mange forskellige billeder kan man mon tage af disse 15 stolte mænd?
Ahu Tongariki
Gode besøgstal denne morgen. Kørte nærmest i kø på vej derud – og hjem.
The Traveling Maoi.
Mens alle andre var dybt optaget af de femten flotte fyre på rad var der ingen der spottede, at denne enlige fyr havde den absolut flotteste himmel som baggrund. 🙂 The Traveling Maoi.
Hango Roa
Vejen tilbage til Hango Roa, øens eneste by.
Kyststrækningen i morgenlys.
En af øens vulkaner.

Ankommet til Påskeøen – Rapa Nui

De næste seks dage skal jeg udforske den ekstremt øde beliggende Påskeø. Der er 3500 km til det Sydamerikanske fastland og 1500 km til den nærmeste ø.

Øen er mest kendt for sine mere mange hundrede stenskulpturer også kaldt moai rejst i årene 1250-1500.

I morgen begynder den årlige festival Tapati med dans og mange konkurrencer. Den varer i 14 dage, så mon ikke jeg får set lidt af den også.

Anden dag i Santiago

Den anden dag i Santiago lagde jeg ud med at bestige det lokale udsigtspunkt – Cerro San Cristóbal.

Svævebanen til toppen fra den ene side.
Udsigten med Andesbjergene i baggrunden
850 meter oppe står denne 22 meter høje statue af Jomfru Maria.

Varmen taget i betragtning valgte jeg dog at tage en svævebane derop, hvor det sikkert er en fantastisk udsigt når ikke smoggen ligger og skærmer.

Nedad tog jeg en kabelbane der endte direkte i Santiagos svar på Jomfru Ane Gade – dog noget større og meget stille i betragtning af det stadig var formiddag. 

På vej ned med kabelbanen
Skyggefulde træer i næsten alle gader i de ældre kvarterer.

Næste stop rundt i byen var en rask gåtur på et par kilometer hen til byens marked. Her var der uendelige boder med lækker grøntsager,  frugt, krydderier, kød, blomster og alt der behøves til ens madlavning. Der var mange bygninger og jeg så sikkert ikke dem alle, men der var der også mange restauranter – og en bar. 

En chilensk peso svarer ca til en øre.

Videre gik turen gennem nogle interessante kvarterer med grafitti og flotte huse. 

Meget karakteristisk er der ofte mange skyggefulde træer langs gaderne. 

Jeg havde om aftenen bestilt bord på Boragó, udnævnt til at være den 27. bedste restaurant i verden sidste år. De går meget op i lokale råvarer plukket, samlet og dyrket i hele Chile.

Jeg gik all in med 16 anretninger med otte vine – og en masse vand. 

Strandanretning med “sten” i forskellige farver.
Fisk bagt i tang og aske.
And og solbær.
Langtidsstegt lam og sandwich med bær.
Det sorte får. Dessert med bl.a. is
Issandwich med blomster.
Bøtter med fermenteringsforsøg

Det var en meget spændende oplevelse med ingredienser, jeg formentlig aldrig kommer til at smage igen. Retterne blev utrolig flot præsenteret men ikke alt passede til dansk tilpassede smagsløg.

Efter jeg var færdig med at spise blev jeg inviteret backstage i deres idéudviklingslokale hvor de også eksperimenterer med fermantering med forskellige metoder.

Santiago, Chile

Ankom til Santiago ved 10-tiden lokaltid og efter et par timer i lufthavnen med paskontrol, afhentning af bagage og bagagetjek kom jeg til mit hotel lidt uden for centrum.

Udsigten fra toppen af hotellet. Sneen på Andesbjergene kan skimtes i baggrunden.

Dagen blev brugt til vandre lidt rundt i centrum og nyde et par gode lokale øl og aftensmad.

Tamango Double Hazy IPA

Dagen blev sluttet af med en dukkert i hotellets tagpool.

Onsdag skal jeg ud og udforske endnu mere af Santiago.

Santiago – Påskeøen – Antarktis

Så er drømmerejsen begyndt. Sidder i Aviatorloungen i CPH og venter på flyet til Paris og videre til Santiago, Chile.

Her skal jeg være i to dage inden jeg den 31. januar rejser videre til Påskeøen – Rapa Nui –ude i Stillehavet. Hver venter forhåbentligt seks fantastiske dage med mange Moai’er – stenfigurer samt den årlige festival Tapati.

Dansk design og fransk rødvin 🙂 i Københavns lufthavn.

Den 7.-8 februar rejser jeg via Santiago og Buenos Aires til Ushuaia i det sydligste Argentina. Herfra tager jeg Grenå-Hundestedfærgen (lettere ombygget siden 1970’erne) videre til Antarktis på et 14-dages togt med forhåbentligt en masse flotte isbjerge, pingviner, sæler og andre unikke oplevelser.

Turen slutter af med et par dage i Buenos Aires med bøffer, rødvin og lidt sommersol.

Håber I vil følge med 🙂