Kategorier
Uncategorized

Petermanm Island – 17. februar 2019

65° 10.9’ S 64° 08.0’ W

Efter en lang sejlads over natten var vi om morgenen ankommet til øen Petermann, opkaldt efter den tyske geograf Augustus Heinrich Petermann. Det blev en formiddag med virkelig mange billeder – hvilket har gjort det svært at udvælge nogle enkelte. Derfor følger nu en ordentlig stak billeder…

Isbjerge vi passerede på vej til Petermann Island. Utroligt med alle de former isbjerge kan tage.
Nogle skæve, andre runde eller som skarpt skårne.
Tre pukkelhvaler passerede også skibet.
Fantastiske former på de strandede isbjerge.
Pakisen
En pelssæl har nærmest fingre på lufferne så de kan klø sig selv.
Zodiacs i forgrunden der kigger på sæler.
De karakteristiske røde jakker som alle havde fået udleveret – nemme at spotte i det hvide landskab.
Endelig kommer mor med mad.
Og dog…
Kajakkerne på togt mellem isbjergene.
Ungerne holder øje med en rovfugl.
Pingvinerne er overhoved ikke menneskesky og nogle gange kommer de meget tæt på
med mulighed for at tage portrætbilleder af dem.
Kløerne forrest på det glatte underlag.
De voksne pingviner gylper dagen fangst op til de krævende unger.
Meget gammelt og klar is, der er helt uden luft.
Huller i isbjerge var den store oplevelse – med skibets fotograf hængende ud over kanten på gummibåden.
Der vurderes at være 15 milioner krillsæler i verden. Det største population efter mennesker af større pattedyr.
Krilsæl
Denne krillsæl har muligvis været for tæt på en søleopard, der har fået en lille bid af kinden.
Brun storkjove
Et tiltet isbjerg.
Undervejs var jeg kommet til at stille mit kamera på multieksponering, så det tog to billeder oven i hinanden.
Det gav det par interessante resultater inden jeg opdagede det.
Kategorier
Uncategorized

Valentine’s Day på åbent hav – 14. februar 2019

Tidligt om morgenen passerede vi polarcirklen. Selv om vi var blevet truet med vækning ved passeringen, opdagede vi det først, da vi stod op ved syv-tiden. Mest fordi var vendt om og sejlet nordpå igen. Der var for meget is mellem øen Adelaide og den Antarktiske halvø til at vi kunne komme i gennem. Vi måtte ud i åbent hav igen for komme udenom Adelaide. Et par timer senere passerede vi atter polarcirklen – og nej, den er ikke markeret med en linje, som en af de andre passagerer spurgte om. 

I receptionen var en skærm, der viste skibets øjeblikkelige position og de sidste timers sejlads. Samt kurs og hastighed.

Polarcirklen afgrænser både i nord og syd området, hvor man kan opleve dage med 24 timers dagslys(sommer) og 24 timers mørke(vinter). 

Selv om vi igen kom på åbent hav, var der rimelig rolig sø og vi havde nok også vænnet os til den bølgende gang. 

Skibets rute omkring øen Adelaide både på vej sydpå og vej hjemad igen.

Dagen gik med hygge, fotografere isbjerge og indtage dagens fire måltider. Da det var Valentine’s Day, var der koncert med skibets egen singer-songwriter Blaise Guld. Han sang dog mest om forlist kærlighed…
Aftenen sluttede af med koncert fra skibets eget band Monkey Eating Eagles i Polar Bear Bar 

Det skønne ved at fotografere fra et skib, er at motiverne konstant ændrer sig som skibet bevæger sig.
Isbjergspotting – hvilke isbjerge ser mere interessante ud end de andre?
Nåede lige at spotte dette isbjerg med hul i gennem, med det lidt specielle lys i baggrunden.
Pludselig vendte skibet og vi passerede det hule isbjerg igen, og alle de andre var gået indenfor for at få dagens opsummering og næste dags program.
Og motivet ændrede sig igen som skibet passerede isbjerget.